Kontakt

Denne side er lavet for at støtte Lars Vilks ved at give ham mulighed for at komme ud til et større publikum med sin kunst og give ham mulighed for at sælge nogle af sine tegninger, malerier og andre værker. 

Alle henvendelser i forbindelse med køb af Lars Vilks’ værker skal foregå via mail: kunstmedkant@gmail.com.

På grund af fatwaen mod Lars Vilks kan vi desværre ikke kontaktes på nogen anden måde.

Bestilling, betaling, forsendelse, etc

Alle tegninger er originaler af den svenske kunstner Lars Vilks fra bogen ”30 fortællinger om frihed, fatwaer og kærlighed”, der har tekster af Helle Merete Brix. På grund af fatwaen og dødstrusler har Lars Vilks ikke kunnet udstille eller sælge sine værker offentligt siden 2007. Af samme grund sælges værkerne her med det særlige beskyttede MobilePay-nummer 31 41 12 00.

Overskuddet fra salget går ubeskåret til Lars Vilks.

Sådan gør du:

Skriv til kunstmedkant@gmail.com med angivelse af nummeret på den tegning, du ønsker at købe, samt den adresse, tegningen skal sendes til, og evt. andre kommentarer og anvisninger. Ønsker du at købe et eksemplar af bogen, der er signeret af Helle Merete Brix, og hvor Lars Vilks har tegnet en rundkørselhund som hilsen, er prisen for bogen 950,- kr. 

Vi sender dig en mail med bekræftelse af købet og beder dig betale via MobilePay-nummeret 31 41 12 00. Så snart betalingen er registreret, sender vi en besked og afsender tegningen. Vi sender alt velemballeret i flade forsendelser, og alle fragtomkostninger er inkluderet i prisen. Alle forsendelser er forsikret op til 20.000 kr. 

For at kunne opretholde anonymiteten og sikkerheden omkring denne hjemmeside er det ikke muligt at fortryde købet eller sende værket retur, med mindre der laves en særlig aftale om det. Der er i den anledning oprettet en postboks-adresse, som vil kunne benyttes.

Om blindtegning

“For tyve år siden forsøgte jeg for første gang at tegne uden at se på det, jeg tegnede. Blindtegning. Tegningerne blev lavet med tusch. Resultatet var en bog med 100 tegninger og tekster med titlen Theory of Everything.

Blindtegning betyder for mig, at jeg forsøger at følge et indre billede og at orientere mig i forhold til papiret ved at disponere pladsen groft. Selvfølgelig betyder dette, at tegningerne vil være specielle.

På det seneste har jeg taget udgangspunkt i tuschtegninger, som jeg så behandler og justerer med blyant. Fordelen er, at tegningerne bliver andet og mere end rene illustrationer, fordi der er en række ukontrollable elementer i dem. Det kan ofte også være svært at se, hvad tegningerne illustrerer, og dermed overlades noget at det kreative arbejde til betragteren.”

Lars Vilks